Ny fremsynet plan for folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune?

Skoleluk
Forslaget til budgetforlig i Norddjurs Kommune er offentliggjort i dag.

Med forslaget annonceres også en lukning af afdeling Ørum i distrikt Midt.
Katastrofeopbremsningen og strukturændringerne i 2018 var startskuddet til flugt fra folkeskolen og en voldsom åreladning af undervisningspersonalet i kommunen.
Dengang tog man ikke folkets stemme alvorligt, og det har kostet dyrt!

Vi vil naturligvis sætte os godt ind i det udsendte materiale, men meget tyder på, at der heller ikke denne gang er betryggelse for, at folkeskoleområdet bliver stabiliseret så solidt, at der kan komme ro på, og der dermed kan skabes en gen-konsolidering af området og genskabelse af tilliden til ordentlige arbejdsforhold hos medarbejderne.

Kreds 134 appellerede i sin tid til, at man gjorde sit politiske arbejde færdigt, da man brandbesparede i 2018!
Det blev ikke tilfældet.
Nu står vi med endnu en plan – og kan være alvorligt bekymrede for, at kommunen har valgt at slukke en brand med benzin.

Vi vil som kreds naturligvis både politisk og fagpolitisk gå ind i den aktuelle situation omkring folkeskolen i Norddjurs; for der bør være en "folkets skole" med en ordentligt kvalitet – også i Norddjurs!

Emner

Målgruppe